Lys i horisonten?

2020-08-23

Sommeren er snart forbi...

Den har føltes lang, men dog alligevel, har den været veltilpas.
Eller...

Jeg fik søgt en masse forskellige opslag hen over juli og august - nogle VIRKELIG interessante projekter indenfor kortfilm, novellefilm og andet fiktion.
Men, men men... ak og ve... ingen af de spændende sager kastede noget af sig.

Jeg har godt kunne mærke frustrationerne vokse i mig; manglen på at lave noget skuespilrelateret i et vist omfang, har gjort mig mere træt og tvær end noget andet! Alt sammen pga. de fortsat mange corona-restriktioner, som efterhånden har fået tag i mig - i en negativ retning, har jeg bemærket!

Men... måske er der håb forude? Måske er der lys i horisonten!?

Jeg var i går til audition her i Vejle på Ungdommens Teaters' nye stykke Genstart. Og min gode fornemmelse af, at det gik godt har holdt vand, for jeg er netop blevet tilbudt en rolle i stykket!

Fantastisk!!

Nu skal vi så bare ikke rende ind i flere restriktioner og nedlukninger lige foreløbigt, vel!!