Julemandens Hus kommer igen i december

2018-11-09

I løbet af de sidste par år, har City Vejle sammen med den altid kyndige Yvonne Andersen, fejret julens kommen med Julemanden og hans drillenisser i Vejle.
I år fortsætter den tradition, når Julemandens Hus igen kommer til byen - denne gang foran det gamle rådhus.

Julemanden fortæller historier i sit hus, hvor børn også kan komme, for at fortælle ham hvad de ønsker sig, der er forskellige juleaktiviteter som man kan lave, og så er der de frække drillenisser, som render rundt og laver spas og løjer for børn og voksne, og deler flittigt ud af slik og søde sager.

Julemanden og drillenisserne kan opleves på gågaden i Vejle på udvalgte dage mellem d. 1. og 23. december.