2x kortfilmsoptagelser i Aarhus

2020-09-15

Så... nu lysner det!

Ja, som jeg nævnte i mit forrige indlæg, så har sommeren været hård ved mig... men det ser måske ud til at vende her i efteråret.

At der er nyt på teaterfronten i Vejle er jo dejligt, men at der også er nyt at hente på filmfronten er endnu bedre!

Om ikke andet, har jeg i de forrige par uger været beskæftiget med hele to kortfilmsprojekter.

Den første havde jeg søgt via Facebook; en lille ikke talerolle i et projekt fra Medieskolerne i Viborg, som dog blev optaget i Aarhus).
Min fantastisk gode skuespilkollega Alexander Leo Christiansen havde hovedrollen i den, og handlingen går på en rengøringsassistent, som gør en god forretning en sen nattetime.

Den anden film gik jeg til casting på i Aarhus hos Potemkin Film - det var et projekt fra ét af deres Masterclass hold.
De søgte efter én til at spille hovedrollen i deres kortfilm.
Handlingen går på en mand der, udadtil, kommer i karambolage med en rotte - men det er måske nærmere med ham selv!?
Kortfilmen er i den lettere absurde genre - i stil med David Lynch var sådan den var blevet pitchet, så vidt jeg forstod!

Det var reaktionerne og mimikken som skulle køres i stilling til dette projekt, og det var en skøn udfordring. Mere af den slags, siger jeg bare.

Nu venter så teaterlivet - vi har kun 1 måned til premieren på Genstart i Vejle.